Mor til fem mindre søskende som 11-årig. Slået af sin far og flere af sine mænd. Misbrugt seksuelt, ydmyget og bedraget. I fem år holdt fanget i Østberlin bag jerntæppet af en dansk kontraspion og frarøvet muligheden for at se sine børn. Og samtidig ombejlet af tusindvis af fans.

I en af de mest overraskende biografier i årevis fortæller jazz- og gospelsangeren Etta Cameron hudløst ærligt sin fantastiske livshistorie. Den starter på en lille, kroget ø på Bahamas og går via Miami, London og Østberlin, inden hun en dag i starten af 1972 pludselig står i Danmark, som en fri kvinde for første gang i fem år, efter at være flygtet ud af DDR.

Siden blev Etta Cameron hele Europas disco- og funkdronning, inden hun gav sit hjerte til jazz, gospel og spirituals. Men det er også blevet til film, teater og et utal af tv-shows.

”Etta Cameron – Hun gav smerten vinger” er en barsk biografi, som fanger og berører læseren. Men det er også en hjertevarm historie om livsmod, om kærlighed, om ufattelig styrke – og en fortælling om troens og tankens kraft.

 Bo Østlund (f. 1956) er uddannet journalist og har udgivet syv bøger siden 2000. Bl.a. biografien om fodboldspilleren Ebbe Sand og bogen "Skilleveje", hvor 28 kendte danskere fortalte om deres barndom.

 

Anmeldelser m.m.:


Gospelstjernens hårde liv

Hun gav smerten vinger

Ettas evangelium

Et liv fyldt med tro og tårer

Ugens bestseller fra GAD

 

 

Bogen kan købes via denne hjemmeside